(En artikel af ældre dato, peppet lidt op i sin fortsatte aktualitet.)
Akademikervælde – EU, en akademisk købmandshandel
Hvis overskriften blot var udtryk for en personlig mening, ville det ikke interessere mig nævneværdigt. Jeg har ikke set mig sur på de mennesker, der læser, skriver, diskuterer og underviser om den verden, der omgiver dem – og på sin ejendommelige generelle måde os alle sammen. Overskriften er kun væsentlig, hvis den kan tages som udtryk for en kritik af den udvikling det vestlige samfund bekræfter overfor sig selv og overfor resten af verdens samfund. Udviklingen ”bekymrer” mig alt for meget til at jeg kan finde fred og ro til at føre et liv, jeg kan identificere mig med. Og det går naturligvis ud over den næste generation, min dreng, der hele tiden efteraber min adfærd.
Den omfattende og omsiggribende udvikling af verdenssamfundet med alle sine lande, koalisationer og internationale organisationer, f.eks. EU, er så dominerende, så kraftfuld – markedskræfter, love og administration (adfærdsregulering), idealistiske kulturelt og eksistentielt bundne livskræfter (læs: overlevelsesdrift) i en pærevælling – så kraftfuldt bestemmende, ja så betvingende at intet familiært, almenmenneskeligt liv kan undgå at blive præget deraf.
Det er der ikke noget nyt i, menneskets liv har vel altid været stærkt præget af sin omgivelse. Vi tilpasser os, søger nye ”jagtmarker” og ”grønnere græs” at overleve og føre livet videre på. Det nye er afstanden. Vejen ud til de nye jagtmarker og det grønnere græs er blevet længere. Muligheden for at finde nye næringsrige omgivelser at overleve i og måske endda leve godt i, den mulighed er minimal i det gældende verdensøkonomiske verdensbillede med tidens dertilhørende intentioner om en global styreform. Den politiske overbygning, som rigtig mange ressource-stærke mennesker verden over er i færd med at opbygge via deres deltagelse, deres daglige arbejde i de samfundsøkonomiske, politiske institutioner og organisationer – er vel en kulturlig fortsættelse af den tankegang, de via deres arbejdslivsførelse er præget til.
De glemmer bare at de lever af den kultur, de tager afstand fra; at de danner politiske – lovgivende og normsættende overbygninger i en afstandtagen fra den altid lovløse pengeøkonomiske verdenshandel, der financierer deres liv. Problemet er, at der med politiske overbygninger forsøges etableret en styrende instans, en lovgivende instans, der kan ordne, skabe lov og ret over det område, hvor lovløsheden hersker. Og da den pengeøkonomiske lovløshed – der jo historisk set har mange år på bagen – er verdensomspændende, ja så søger den politiske og organisatoriske arbejdskraft uden at tænke nærmere over det at etablere en lovmæssig overbygning, der kan få de økonomiske kræfter til at makke ret, så vi alle sammen kan være her. MOTIVET FEJLER SÅDAN SET IKKE NOGET, MEN INDSIGTEN I, HVORDAN DET OMSÆTTES TIL PRAKSIS SYNES AT HALTE FRYGTELIGT EFTER.
*
Det europæiske livs handel og vandel går forud for opdagelsen af, hvilke uheldige konsekvenser den handel og vandel har for det samfund og menneskelige samliv, som opdageren er en del af. Og af opdagerens kritik – som vel mere eller mindre blot er udtryk for livets samtidige tidsånd – følger derfor som regel et politisk ønske om at få sat styr på tingene, at ordne dem, så de uheldige konsekvenser for fremtiden vil høre op. Dertil skal jeg af menneskehjerte sige: DET ER NATURLIGVIS HAMRENDE NAIVT! Men sådan er det så åbenbart at være født og opvokset i det europæiske samfunds verdensbillede. Et verdensbillede vi siden opdagelsen af kloden har formået at gøre gældende verden over.
En politisk overbygning i europæisk forstand er altid en efterrationalisering af et givet fysisk livsvilkår, der ikke er opfattet i sand som sandselig levende livsglad åndedræt, men derimod koncentreres i et idealistisk spejlbillede, hvis selvrefleksioner ingen ende vil tage. Desværre.
Sådan har det været hver gang den sociale indignation har ramt mennesket i Europa og sat det i politisk bevægelse – vi har aldrig i tilstrækkelig grad formået at forstå, at politikkens grundvold er etisk og at etik handler om bæredygtig livsførelse I HJERTETS ÅND, et godt liv at leve videre på for den efterabende næste generation. – Vi har ikke formået at omsætte det til praksis, til realitet, til afstemthed, åben ånd og sandselig virksomhed i balance; kun i et vist omfang, når vi isolerer betragtningen af verdensudviklingen, menneskeheden og livet som helhed og således i afmagt fokuserer på de små fagområder, institutionelle rum for dygtiggørelse.
Rum, rum, rum, rumle og fumle. Rum, der i sagens institutionelle natur aldrig kan blive et almenmenneskeligt rum for livsførelse, men altid vil være afhæng af i hvor høj grad, man kan vedligeholde den isolerede betragtning og på den uhensigtsmæssige måde tvinge fokus igennem. Ja det er altså udtryk for, hvordan politisk-økonomiske institutioner ”handler” – på alt og alles vegne vel at mærke. DET ER ÅNDSSVAGT.
Den lovløse økonomiske verdenshandel er historien om det europæiske livs handel og vandel og den går langt tilbage. . . desværre bekæmpes de lovløse økonomiske handelssystemer som sagt med opbygningen af ligeså komplekse, uoverskuelige og dermed undertrykkende politiske handelssystemer. Deraf artiklens titel: Akademiker-vælde med sin uomtvistelige pangdandang til EUs studehandler, ja et skriftlighedens mekka, der forventer at et stykke papir bliver til virkelighed, når det gøres gældende i reference til andre, som oftest gamle papirer, lovsamlingers vækst i alverdens bibliotek. – Lovbegrebet er blevet udvandet, fordi det ikke længere er etisk bundet, dvs. bundet til en livsførelse, en kultur, der udvikler os til at se og leve efter livets almenmenneskelige jordiske betingelser, men altså på almindelig hjerte-indrømmende vis.
Det europæiske livs handelskultur kender som historisk bekendt ingen grænser, hverken geografiske eller etiske; varens værdi fastsættes ikke af en mellemmenneskelig indsigt i hinandens behov, men reguleres af udbyderen, købmandens pengebehov. Derfor er den lovløs – man kan fysisk set ikke bygge et godt samfund, et velfærdssamfund på et mellemmenneskeligt handelsprincip gående på: handel med penge!
Men det er en del af vor historie og derfor er alle de styreformer, vi gennem tidens løb har forsøgt os med, forsøgene på at styre udviklingen, blevet til pengeregulerende administrative systemer – et vedhæng til jungleloven – uden reel magt til at oplyse menneskene om livets under og øvrige muligheder for sameksistens. – Uden reel magt til at hævde de mellemmennskelige principper i deres levende forløsende ånd, så de ville kunne bedre livets opretholdelse.
*
Den begrænsede indsigt i pengenes natur, der dybest set er udtryk for en fascination af ædel-metallers holdbarhed og således fortæller, hvordan penge/guld er opstået som et ønske om varighed og holdbarhed imellem os – først kom sten-alderen, senere jernets anvendelse som holdbare redskaber til at dyrke jorden, skoven og havet ind og ad den vej begyndte troen på metallets uovertrufne ”guddommelige” egenskaber. Det endte så i den blinde fascination, der kendetegner penge/guldets magt-symbolik den dag i dag.
Desuden den begrænsede indsigt i, hvordan købmanden på markedet via INFORMATION OG FORFØRENDE TALEKUNST i vejkrydset, på markedspladsen fik sat dagsordenen for etableringen af vejnet og netværk, der sørger for at suge den livgivende næring fra markens brød, staldenes husdyr, skovens frugter og havets fisk ude fra og IND TIL SIG SELV ved at omveksle dem til penge/guld. Altså en etablering af lovgivning, NORM, koblet til penge – blandt andet i form af soldater, skatte-opkrævere, landadel, fæstebønder og arbejdere til i den kapital-økonomiske væksts masse-producerende navne konstant at udbygge vejnettet indenfor et givent område, så dets ressourcer ville kunne vedblive med at tilfalde købmanden, bykongernes lovgivende adfærd og deres pøbel-vældige institutioner. – En adfærd, der aldrig har været i kontakt med mennesket af rent og mildt hjerte og derfor ikke kender det i sit organisk-kropslige vækst-leje.
Den begrænsede indsigt i slige forhold, der meget konkret er vor historiske udvikling omkring handel og vandel, altså det vi har båret i hænderne og udvekslet mellem hinanden – ja den betyder simpelthen at købmands-kulturen, by-kulturen, politisk kultur fortsat sætter dagsordenen for de europæiske samfunds udvikling. Og der er altså ikke noget menneskeligt, livsudviklende sigte i den forskydende eller udskydende vækst-kultur. Den forskyder hånden fra ånden og udskyder derved samhørigheden i vor ærlige og hellige menneskehjertelige krop!
Udbygningen af de politiske rets-systemer i vor tid, 1900-tallet og frem til i dag er sådan set blot en gentagelse af oldtidens deliske forbund eller endnu værre romerrigets erobrende adfærd. OG DET FATTER POLITIKERE, AKADEMIKERE OG KØBMÆND IKKE EN SNUS OM, THI DE LEVER JO AF TROEN PÅ KAPITAL-ØKONOMISK VÆKST, HVADEND DET SÅ ER PÅ DEN ENE ELLER ANDEN SIDE, HENHOLDSVIS DEN PENGE-PUGENDE MAGT-AKKUMULATION ELLER DEN FORMALISERENDE JURIDISKE OG TEKNOLOGISK-TEKNOKRATISKE MAGT-AKKUMULATION.
Jer, der befinder Jer og fortsat bekræfter den slags system-miljøer og adfærd med Jeres livs kræfter, I er intet værd for menneskelivets udvikling i glæde på jord – tværtimod er I en overordentlig belastende trussel mod det, ja ganske enkelt fordi, at I søger magt, istedet for at bekræfte kærligheden i livets hånd omkring den i al menneskelig sandselighed organisk betonede vækst på jord. – HVAD TROR I DER SKER, NÅR DEN ROMANTISKE AKADEMISK-JURIDISKE TRADITION VIL VÆRE LEDELSE OVER EUROPÆISK GRUND MED ROM-TRAKTATER OG DESLIGE? – HVILKEN ÅND, HVILKET VERDENSBILLEDE, JA HVILKEN UNDERTRYKKELSE AF LIVSBILLEDET GIVER DET ANLEDNING TIL, HVAR AKADEMISKE SKVADDERHOVEDER OG FOLKE-FASCISTISKE STATSBORGERE?
Jeg stiller jer personligt ansvarlig i menneskelivets navn og hvad menneskelivets udvikling på dansk grund angår. Og jeg kan sagtens finde navnene de sidste 30 år, såfremt I fortsat ønsker at opretholde en kapital-økonomisk funderet løn-og-straf-kultivering af menneskelivets kød på dansk grund.
LÆNGE LEVE DET OPLYSENDE, UDVIKLENDE, I SANDSELIGHED DANNENDE DANSKE SAMFUND I MENNESKELIVETS KONGELIGE NAVN. ÆRET VÆRE DERES MAJESTÆT, DRONNING MARGRETHE OG HENDES SLÆGTER I VOR HERRES SANDE NAVN OG SIGTE. OG HJERTELIGT VELKOMMEN TIL MENNESKER AF ANDET KULTURELT TILHØRSFORHOLD, DER ØNSKER AT LEVE, ARBEJDE OG UDVIKLE SIG AF ALMINDELIGT MENNESKETRO HJERTE PÅ DANSK SPROGS GRUND. – Og så farvel med Jer sataner, ikke mindst de vældige fornufts-akademikere og øvrige fornufts-kapital-statslige borgere, der ikke kender deres institutioners ophav og hvilken fatal livsforsagende ånd, de opretholder, ja ligefrem skoler børn og unge i, så de går fra forstanden. Foruden tilmed at straffe almindelig mennesker, alene fordi de enten ikke vil deltage i fedtefadet eller simpelthen bare gør opmærksom på, hvilken fascist enhver dommer, der formaster sig til at sætte sig i højesteret er. Sidstnævnte for blot at give et ledeleses-mæssigt eksempel på det laveste af det laveste et menneske kan gøre.
Hvorfor tror danskere ikke, at der er en sammenhæng mellem romantisk retfærdigheds-dyrkende ledelese i navn af justitsia (kapital-staten) og så al den ulykkelighed, al den lidelse, al den sygdom, al den sorg, der kultiveres i kødet på os på baggrund af netop romantisk, statsborgerligt hjernevask i alt og alles intetsigende universitære alle-fornufts navne. – Kan I lide den lille romance I er årsag til dommerstand, for mit jens-menneske-hjerte giver sig ikke en tøddel, det sidder i min krop og det sidder ganske godt, hjerteligt sigtende, hjertepligtigt, hjerteligt ytringsgivende og OPLYSNINGSTRO i LIVETS FORSTANDIGE NAVN, uden anden bemyndigelse end som sagt. Ja, det er ikke blot min ret, nej skid da være med det, for det er min hjertepligt af vækst som menneske og fortaler for dets videre livsudvikling på baggrund af lødige erfaringer: at jævne Jeres bygning med jorden via udarbejdelsen af et sandseligt godt hjerteliv i al almindelighed.
Indtil videre kan I jo prøve at se, om I er givet for fem flade ører hjertelig begavelse tilbage, så I kan forstå, hvad forskellen på et ORGANITET og universitetet kunne være. Eller I vil måske fortsætte med at indlemme stemmeretten i det oplysende danske samfunds ledelse i statens teknokratisk lov-bygning med romantiske søjler foran, fremfor at indrømme den i hørelse af mennesker af krop, kød og blod med rørigt hjertet på dansk grund? Stemmeret har ikke noget med kryds og bolle at gøre, men vækst af hjerte for menneskelivets samfund – og det kender I rent ud sagt fandme ikke noget til, fordi I er skolet i statskundskabelig regi til at fornægte sandheden som værende forstandigt slægtsbundet og netop derved et sandseligt personligt samfundsudviklende potentiale. – Jeres adfærd og umåde med ånd og liv, begavelse, indsigt, mv. den er årsag til 6 millioner jøders grav og det kan såmænd ikke ties ihjel længere, nu hvor Jeres skoling af den danske befolkning i den græsk-romerske idealisme kommer for dagens lys. FARVEL I AL EVIGHED.
Nkh. Jens Langkniv, der kender JERES navne, véd hvor I bor og hvad I nedarver i JERES børn, dog VORT MENNESKELIV.
